En julehilsen til alle...

Der er ikke længere så lang tid til tallene på kalenderen skifter til 24.12.10 og dermed er vores første juleaften som en "rigtig" familie, med far, mor og barn, nært forestående... Den skal fejres herhjemme sammen med fire af sønnikes ikke mindre end otte bedsteforældre
Træet er pyntet, Mutter har været på runde med kost og spand, der er sat lys i alle stager i hele hytten, Junior har været i julebad -det har hunden derimod ikke hvilket kan lugtes på lang afstand. Alt i alt er vi faktisk rimeligt klar til at fejre julen her på Højgård.

Her på adressen er mad en af de store interesser, så jeg kan slet ikke lade være med at lade et par ord falde om morgendagens menu.
Vi er en andefamilie, så der er indkøbt to ænder, som min kære mand i en morbid tone har insisteret på at kalde Anders (And) og (Rapanden) Rasmus.
Rasmus er den af dem jeg glæder mig mest til, for der hvor Anders er en helt traditionel and med æbler og svesker inden i er Rasmus af en lidt mere vovet karakter.
Rasmus er fyldt med svinefars, bacon, valnødder og hele tranebær. Rasmus er uden tvivl lækker!
Anders og Rasmus vil få følgeskab af De Hellige Tre Konger (hvide, brune og franske kartofler), asier og jordbærsyltetøj og min svigermors ubarmhjertigt velsmagende rå rødkålsalat med appelsiner og nødder.
Når vi så har spist til vi er på grænsen til opkastning venter naturligvis den rituelle prop-dig-med-risengrød-i-flødeskum-til-det-vælter-ud-af-ørerne-på-dig-for-at-få-mandelgaven-kamp, et ritual jeg personligt har et kompliceret had/kærlighed forhold til. Kærligt fordi det smager som englesang med kirsebærsauce, hadsk fordi jeg ikke kan finde ud af at stoppe mens legen er god og derfor hvert år bliver sendt til tælling med koldsved og mavekneb. Jeg forventer også i år at æde mig selv halvt ihjel i risalamande... You gotta love it...

Alle de skønne juleforberedelser vi har gennemgået sammen de forgangne dage har langt om længe vakt julestemningen til live for alvor, det endda på en måde jeg ikke har mærket den siden jeg stadig boede hjemme. Det giver mig en behagelig tro på, at min søn, når han bliver større, vil kunne mærke julens magi ligesom jeg selv kunne da jeg var barn.

Lad dette blive de sidste ord i denne omgang:

Glædelig jul til hvem der end læser med, jeg ønsker for jer, at det bliver en varm og hyggelig tid for jer og jeres kære.

Bjergbestigning for viderekommende

Julen nærmer sig, med skridt så lange og hastige som dem man ser hos en kvinde, som med dankortet i hånden er på vej til januarudsalg.
I højtidens anledning har jeg naturligvis skrevet en liste så lang over alt der skal gøres inden julen, og dermed også familien, ankommer til vores lille hjem. Uden at skulle kigge ret længe på kalenderen kan jeg så konstatere, at ja, mine damer og herrer, igen har jeg taget munden for fuld! Med alle de punkter skulle jeg have været igang for en evighed siden.
Når jeg har så meget at nå er det jo klart for enhver, at jeg nu bruger tid på min blog i stedet for f.eks bjerget af vasketøj som ligger og venter på at blive besteget. Lige nu, hvor jeg sidder så behageligt i vores bløde lædersofa med solen skinnende lunt på ryggen, virker en ekspedition til Vasketøjsbjerget ca lige så uoverkommeligt som at skulle bestige Mount Everest. I størrelsen ligner de to bjerge faktisk hinanden lidt, der er bare færre tibetanere i mit vasketøj, hvilket jeg i og for sig er ganske glad for...

Da jeg i et øjebliks kådhed skrev den frygteligt lange liste, som jeg lige nu overvejer at æde for at slette alle beviser, glemte jeg at tage i betragtning, at min elskede ægtefælle først går til juleferie på fredag og at han formentlig forventer, at jeg inden da er nået i hvert fald halvvejs på listen. Måske har han ret i at det burde være muligt, men det vil kræve at nogen giver mig et gevaldigt los i den dertil indrettede, for jeg har alvorlige startvanskeligheder i processen med at tage mig sammen.
Det halve af tirsdag er nu slidt op, det samme er den tid hvor jeg kan forvente at sønnike sover til middag i dag, og det kan vel næppe overraske at jeg kun har nået et enkelt af punkterne på listen, for først skulle jeg liiiige..... Jeg ved faktisk ikke helt hvad jeg lige skulle, men det involverede bl.a. Facebook og to skiver rugbrød med spejlæg.

Lad dette være startskuddet! Jeg vil nu iføre mig pigstøvler, tovværk og isøkse.
Bjerget skal bestiges!
Ikke det med tibetanere og lamaer, det andet..
det med sokker og underhylere som fylder hele bordet i baggangen.