baggrund

onsdag den 30. marts 2011

Tårnspring for de mindste

I dag er en helt almindelig onsdag, men så alligevel ikke...
Kl ca 6.00 vågnede Magnus og var sulten, som vanligt tog jeg ham over i min seng for at amme ham og mens han spiste faldt jeg i søvn igen. Alt sammen ganske normalt og ikke spor sindsoprivende.
Jeg vågnede så med et halvt øje og registrerede, at Magnus var vågen og stadig var i min seng, han havde vendt sig om på maven og havde fundet et stykke bidelegetøj som tilfældigvis lå ved siden af min hovedpude. Alt i orden, det kunne han godt få lov til lige at hygge lidt med mens jeg lå lige så stille og vågnede langsomt.
Eller ikke! Pludselig var der en rød alarm der begyndte at blinke på højtryk i mit mentale kontrolcenter, for jeg kunne mærke, at der ikke var så meget barn i sengen som der havde været lige før!
Jeg spærrede øjnene vidt op lige tids nok til at se en lille blå- og hvidstribet strømpefod forsvinde ud over kanten af madrassen med resten af barnet forrest!
Min indre havenisse udbrød et fortørnet "det sket' så bare æ det der!!" mens jeg fløj ud af fjerene og vågnede helt på én og samme tid.
Jo lille havenisse, det skete. Magnus lå og rodede rundt nede på gulvet ved siden af sengen med hovedet få cm fra de træklodser, som lige for tiden er lagt under hovedgærdedet på hans seng fordi han har været så forkølet.
Der fløj tusinde og atter tusinde frygtelige billeder gennem hovedet på mig, det ene med værre vansiringer end det andet, tænk nu hvis han havde ramt hjørnet af en træklods med sit lille, bløde øje og havde knust det, mit blodtryk steg til højder som ellers er forbeholdt giraffer og jeg flåede mit lettere fortumlede afkom op fra gulvet til en grundig del-for-del-undersøgelse for at være helt sikker på at han var intakt. Først her begyndte han at skrige, sjovt nok.
Ikke så meget som en bule eller en skramme havde han fået, han havde bare været på eventyr og blev tilsyneladende først forskrækket i det sekund han blev flået op fra gulvet...
Efter så massiv produktion af adrenalin var morgensøvn ikke rigtigt en mulighed længere, så her startede vores dag og morgenbleen blev skiftet på gulvet, for tænk hvis han igen fik lyst til at træne sin udspringsteknik....