Blaaarrggh

Mandag. Alene ordet emmer af en altgennemsyrende øvhed...

Hverdagen er landet og dagen bliver brugt på igen at forsøge, at få hjemmet til at ligne en artikel i Bo Bedre.
Jeg er nået til den konklusion, at BoBedre snyder.
Der må ligge kolossale dynger af hverdagsrod bagved kameraet!
Af en eller anden grund, så ligger der altid lige et eller andet og griner sejrsstolt mens det tænker "Ha! Hun så mig ikke!" Fra min plads i gyngestolen kan jeg lige nu se en fjernbetjening, en bog og en mobiloplader, som tror de har vundet slaget.
Hvis jeg sidder her længe nok kan det være de selv kravler på plads... Jeg mistænker, at dagplejen når at lukke for i dag inden det sker...

Den tidligere omtalte julestemning har været på besøg, men stak af igen med mudderet klaskende op ad ryggen.
Det på trods af, at jeg kan se på afkommets pakkekalender, at juleaften nærmer sig med stormskridt.
De forrædderiske små tøjklemmer iklædt hjerter pyntet med glimmer, påskrevet numre og nydeligt trukket på snor, nu kun halvt fyldt med gaver, minder mig om alt det vi endnu ikke har nået, som skal på plads inden jul.

De sidste julegaver skal købes, vores bidrag til mandelgavepuljen skal købes, alt snavsetøjet skal vaskes, så gemalen, i sin fem-minutter-før-vi-skal-køre-påklædningskrise d. 24., ikke ender med at iføre sig noget krøllet og småplettet som lugter af en blanding af julefrokost og brugte sokker.
Sker det lander aben formentlig hos Lillemor, som da godt lige kunne have læst hans tanker, gravet lige præcis dét tøj frem og have vasket, strøget og stænket det med lavendelvand
  - Wow... spol tilbage! Lavendelvand...? Måske man skulle uddelegere vasketøjet, så der ikke sker ulykker... -
Der skal sendes julebreve, inden da skal der fremkaldes billeder , der skulle egentlig også laves konfekt og bages småkager, for det gør vel enhver anstændig husmor... eller hvad?
Der skal hygges med hygge på og der skal 117 ting, som af en eller anden grund ikke lige gør sig selv.

Mor er træt! Kan vi ikke lige trykke på pauseknappen, lade mig sove en uges tid og send mig på wellness ophold på Skodsborg Kurhotel & Spa og så kan vi trykke på play igen, så skal jeg nok julespasse derudaf med 180 km/t.

Så blev det pludselig seriøst...

Nok en smuk dag på Højgård går på hæld og jeg ved slet ikke hvilket af flere emner jeg skal vælge til dagens blogindlæg!
Skal jeg skrive om, at vi langt om længe er ved, at få installeret fastbrændselsfyr?
Eller måske om hvordan jeg, med afkommet sikkert plantet foran 42" Traktor Tom, fremtryllede en helt fantastisk kartoffelsalat med en opskrift jeg selv fandt på?
Eller skal det handle om juleforberedelser og det, her i huset, nyopdagede fænomen Kærestejulekalender med parterapeutiske undertoner?
Jeg er ikke sikker... Alle tre emner begejstrer mig i ubeskrivelig grad!
Det "nye" fyr, fordi det vil betyde en økonomisk besparelse, som virkelig vil kunne mærkes denne vinter, hvor jeg stadig er uden job og betalingen af Magnus' dagpleje udmærket formår at dræne vores konto uden hjælp fra indkøb af træpiller...
Kartoffelsalaten, fordi jeg egentlig ikke har følt mig videre succesrig i køkkenet det sidste års tid. Der er det altid rart at få bekræftet, at jeg altså godt kan!
..og slutteligt de famøse kærestejulekalendere, fordi vi som så mange andre par nok er slemme til at glemme hinanden lidt i en travl tid.

Netop det, at pleje og passe på sit forhold er en ting, som fylder meget i min bevisthed lige for tiden.
Jeg synes, at rigtigt mange i min omgangskreds fortæller, at ægteskabsskuden sejler med knagende skrog og flossede sejl
Jeg har altid betragtet vores ægteskab som værende utroligt stærkt, men i disse fordømte krisetider kan der også lyde nogle brag her i huset.
Jeg har ingen forestilling om, at man helt kan undgå uenigheder, men jeg nægter stiltiende at se til mens vi bliver til et af den slags par, som Niels Hausgaard ind i mellem omtaler...

Så for ikke at ende som en anekdote i en lun vendelbos one-man show har jeg altså valgt, at købe de her julekalendere til os.
En af i dags opgaver lød på, at tilbringe aftenen i hinandens arme på sofaen. Jeg glæder mig allerede!

Enter Julestemning!

1. december kl 03.42
Mor vågner til lyden af barnegråd. Der er mørkt og koldt i soveværelset, så det frister ikke, at stikke stængerne udenfor dynens perfekte 37 grader. Arvingen i værelset ved siden af er dog temmelig ligeglad med denne betragtning.

1.december kl 03.50
Mor vender tilbage til sin stadig lune dyne efter, med hylende barn i favnen, at have gennemrodet gulv og tremmeseng for at finde vildfarne sutter. Arving atter anbragt i sengen med en sut i munden og en i hver hånd, trygt sovende.

1. december kl 04.20
Mor vågner til lyden af barnegråd. Hun priser sig lykkelig, da det går over igen inden hun når at liste tæerne udenfor føromtalte lune dyne.

1. december kl 06.15
Mor vågner til lyden af ægtemandens vækkeur. Konstaterer, at arvingen også er vågnet og står derfor op, mindre frisk og knapt så veludhvilet. Dagen starter med aflevering af sønnen hos en aldeles pragtfuld gæstedagplejer.

Udenfor er vejret, for at sige det mildt, jammerligt! Blæsten brøler og regnen siler ned ad vinduerne.
Der er ikke megen dreaming of a white christmas over det, men efter 2 vintre med snestorm fra midt i november er det egentlig også helt okay...
Julestemningen er måske ikke ude, men den kan hurtigt findes frem inde!
...først skal der dog lige ryddes en hulens masse grå hverdag af vejen...

Forhåbentlig er der mere jul at spore i mit næste indlæg.