baggrund

onsdag den 25. januar 2012

6 faste læsere hvoraf tilsyneladende ingen læser med...

Gad vide hvad forskellen så er på min blog og på en lille fedtet dagbog, du ved, den slags med Disney motiv og en hængelås, som kan åbnes med fingrene...
Hvad skal der mon til, for at nogen har lyst til at læse med?

lørdag den 14. januar 2012

Når der går Byggemand Bob i den...

Hej, jeg hedder Kristina og jeg bor på en byggeplads.

Sådan føles det i hvert fald lige for tiden. Min dagligdag er p.t. akkompagneret af lyden af hamre, banken og saven i én uendelighed og så med gipsstøv og savsmuld drysset på toppen.

Min kære mand har på en eller anden måde fundet en stor pose energi
(Del! Jeg ved du har!) og har med liv og sjæl kastet sig ud i;

1: at vælte væggen mellem vores stue og tidligere soveværelse, jøsses det gav plads!
2: at skære ca 1 m2 af trægulvet op for derefter at erstatte det med klinker.
3: at klistre yderligere 1 m2 klinker op på væggen
4: at male
5: at skære ikke bare ét men to store huller i væggen mellem køkkenet  og det tidligere soveværelse (nu nordenden af stuen)

...og der stopper det så heldigvis ikke...

Som den hurtige måske har regnet ud, så er vi ved, at gøre klar til at få installeret den fantastisk flotte brændeovn, som lige nu, iført plastic, står og troner på en halvpalle midt i stuen.

Entréen er fyldt med papkasser indeholdende div. dele af en skorsten, et pejsesæt og en super fed brændekurv i sort læder.

Dette forklarer til gengæld ikke de to huller i køkkenvæggen...
Forklaringen her er lys og luft. I hullerne skal der sættes vinduer. Venligst sponsoreret af min far, da han havde to stående, som alligevel bare skulle smides ud.

Jeg har i dag nydt min frokost, siddende ved enden af køkkenbordet med en meget uvant udsigt til de to smukke bøgetræer i vores have.

Jeg har i evigheder sukket efter forandringer og nu skal jeg da ellers svare for, at de er landet!
For at det ikke skal være løgn er der endda endnu en ting i vente.

Takket være QXL, som vi ellers aldrig har vovet os ind på før, så står der nu et egetræsbadekar og venter på, at blive installeret i vores badeværelse.
Prisen var så uforskammet lav, at jeg næsten ikke vil være bekendt at sætte den på skrift.

Dog ikke så lav, at jeg vil skamme mig over den, når jeg forhåbentlig inden alt for længe nedsænker mit luksuslegeme i varmt vand, toppet med lavendelduftende sæbeskum og lukker resten af verden ude af min bevidsthed i bare en halv time, for derefter at indtage min gyngestol med en god bog, mens jeg nyder varmen, skæret og den knitrende lyd fra brændeovnen sammen med et godt glas rødvin...
Oh søde lille luksus, kom til mig, du har været længe savnet!