baggrund

mandag den 27. august 2012

En fornemmelse i luften

Jeg sidder i sofaen og fryser mine tæer. Overvejer om tiden er inde til, at finde hyggesokkerne frem igen. Måske endda ligefrem lægge en solid kævle i brændeovnen.
Min kalender siger stadig august, jeg er da ret sikker på, at jeg ikke er bagud med krydse dagene af.
Alligevel er der en altgennemsyrende fornemmelse af september uanset hvor jeg vender mig hen.

Frugthavens træer bugner af æbler og blommer, som bliver større og mere rødkindede for hver dag der går.
Korsedderkopperne, som bygger seje og klistrede hjulspind på størrelse med dækkene på vores gamle Volvo, bliver støt større, hvilket i min verden også betyder efterår.
Under bøgetræerne på græsplænen ligger der visne blade, flere og flere for hver dag.
Morgenerne er indpakket i smågrumset dis og aftenerne bliver stadig mørkere.
Vi kommer ikke udenom at se det i øjnene, efteråret står for døren.

Jeg har et lidt ambivalent forhold til efterår.
På den ene side synes jeg det er en dybt melankolsk tid, fordi dagene bliver kortere og vinterens mørke langsomt kommer snigende. Jeg er ikke god til vinter.
På den anden side elsker jeg den brede palet af farver, som naturen boltrer sig i, jeg elsker den krydrede duft af visne blade, som langsomt formulder, jeg elsker den høje himmel og den klare og rene friskhed, som luften har på en blæsende dag hvor kridhvide skyer pryder en knaldblå himmel og solen titter frem og gavmildt deler ud af den varme, som stadig er i den.

Netop sådan en dag var det i fredags. Alle indtrykkene blev nydt og lagret dybt inde i sjælens vinterforråd og der blev lavet fotominder, som jeg gerne deler med hvem der end læser med her på bloggen.



mandag den 20. august 2012

2 år med fuld fart over feltet!

Magnus er nu 2 år.
Jeg har dermed været mor i 2 år.
Jeg må være temmelig langsom i optrækket, for på nogle dage, kan min forstand stadig ikke helt begribe, at jeg er mor og vil være det til den dag mit hjerte holder op med at banke.
Forhåbentlig vil det banke videre i mange herrens år, banke for mine børn og for min mand.

Nu er jeg kommet så vidt, at jeg kan vise billeder af BEGGE mine børn!

Først et lille then-and-now af min skønne og finurlige frækkert, Magnus

Det første billede, ganske kort efter fødslen.






Det seneste billede, taget i morges, mens han puttede i mors seng og så et eller andet børnedims i fjernsynet.

































Jeg synes det kan være svært at forstå, at det er det samme barn på de to billeder, men lækker er han jo på dem begge!


Næste skud på stamtræet så vi for første gang i fredags. Om det er Lillebror eller Lillesøster ved vi endnu ikke, men nu ved vi, at h*n umiddelbart er sund og rask, hvilket jo selvfølgelig er det vigtigste.
De nysgerrige forældre må vente til oktober med at få mere at vide, men her er i hvert fald foreløbig et billede fra nakkefoldsscanningen.

Første kig på Lillebrøster

onsdag den 8. august 2012

Den dag Hormonella fik en ny printer


Gravid betyder gratispakker.
Gratispakker betyder print-og-tag-med gavebeviser.

Print-og-tag-med gavebeviser lyder ret ligetil egentlig... usb-stik i, print, færdig. Jeps, easy-peasy...
Hvis altså ikke det var fordi vi lige havde fået ny printer, som jeg i min dovenskab ikke har gidet installere driver til på min computer før jeg fik brug for det.
Det fik jeg her til aften.

Min evigt underdrivende livsledsager opfordrer mig til straks at gå ind på HP's hjemmeside og installere den nødvendige driver, frem for at vente til dagslys og mindre træthed indtræffer i kombination.
Jeg mindes svagt, at ordene lød: "Det tager ingen tid og det er super nemt!"
Her fristes jeg til at kaste mig ud i min hjemlige dialekt og sige "godaw do!!!" 

Google klarede den nemme del, nemlig at finde siden hvorpå den rigtige driver var at finde.
Step 1, vælg dit styresystem, intet problem, min computer er gammel, men dog ikke så gammel at mit styresystem ikke var at finde på listen.
Step 2, vælg dit download.  Øøøøh.... Lang liste! Lucky shot, prøver den øverste, det lyder rimeligt rigtigt...
Step 3, vælg version af download. Nu tager den jo bare pis på mig... Fuld version, vil have det hele med! Ja ja, min computer er gammel, men ligefrem komme med en advarsel om, at det tager lang tid med 56K modem er måske lidt overkill.... Vi har da trods alt bredbånd...
Step 4, download.  30 minutter senere... Zzzz... Nøj det tager laaaang tid!
Step 5, Vågn op, tør savl af hagen og tilslut printer til computer.
Step 6, 7, 8, .....  Klik dig gennem en masse ligegyldigt ævl og ignorer registrering af produkt. So far so good...

Noget der føles som 7 år senere er bæstet up and running og jeg er nu klar til at printe mit gavebevis til BabySam.

...Hvis man altså ser bort fra den lille detalje, at bæstet kun vil acceptere at printe på fotopapir, hvilket jeg ikke har nogen intentioner om at lægge i printbakken!
HP Solution Center, som jeg forudser bliver min nye bedste fjende, popper op gang på gang og fortæller mig, at min printer er løbet tør for papir og bla bla bla... Jeg beder nok engang, ret insisterende bæstet om, at printe på A4 papir fra hovedbakken, bakken er rigeligt fyldt op, ingen problemer der.

"Din printer er løbet tør for papir, ilæg venligst... bla bla bla..."  ticks begynder at indfinde sig ved højre øje og der sniger sig en mistænkelig kløe frem under mine fingernegle...
Bander højlydt, glæder mig over at sønnen er lagt i seng og dermed ikke hører sin mors infame sprogbrug og begynder så småt at fortryde, at jeg kastede mig ud i det her og overvejer, om ikke det er lige så nemt bare at undvære babypakken og det dertilhørende tilbud på poser til blespanden...

Kl 1 sekund i jeg-sætter-ild-til-printeren-og-kaster-den-ud-ad-vinduet når jeg at besinde mig.
Slukker bæstet og tænder det igen, tager en dyyyyyb indånding og søger efter et fredfyldt sted langt inde i min sjæl.
Prøver igen at beordre udskrift.
Venter med stramt knyttede næver og skuler ondt til bæstet, som er alvorligt truet af at få plantet en lille, hård, hormonspændt knytnæve midt i visse vitale komponenter.

Rasle-skramle-larme.... larme helt afsindigt faktisk... og ud kommer et ark snehvidt papir, side 2 af gavebeviset, den del, hvor der bare er et link til hvor man kan afbestille hvis man fortryder. Krøller det sammen og kyler det i papirkurven.
og så.....

Papirstop!!!

Glæder mig over, at mit nuværende blodtryk aldrig bliver skrevet i min vandrejournal, det kunne medføre akut henvisning til kardiologisk afdeling og det har jeg simpelthen ikke tid til før jeg har fået printet mit gavebevis!!

Min nye bedste fjende popper op "ilæg vensligst papir i din...bla bla bla". Kan mærke rytmisk dunken i tindingerne.
Flå, flå, flænse, papirstop udbedret.

Bæstet spytter endelig side 1 af gavebeviset ud!

Projekt opstart kl 20.30
Projekt afsluttet kl 21.59

Den babypakke HAR bare at være god!!!

fredag den 3. august 2012

En mors tanker på en almindelig fredag aften

Om 11 dage bliver min søn to år.

2 ÅR!

Det er ikke til at forstå... Der er sket så meget på de to år. Nogle ting fra da han var helt spæd står krystalklart i min erindring, andre er desværre fortabt i glemslens tåger.
Jeg ville ønske at jeg kunne huske det hele, gemme hvert eneste øjeblik i mit hjertes dybeste kammer, men alt er gået så hurtigt, at dette simpelthen ikke har været muligt.

Men mit hjertes dybeste kammer er skam fyldt op med min Magnus.
Hans stemme og hans latter genlyder derinde.
På dets vægge spejler sig billeder af hans smil, både med og uden tænder.
Fornemmelsen af hans kærlige kram og hans bløde kind mod min vibrerer i hver eneste fiber der.
Jeg elsker ham så inderligt, at det gør ondt, når jeg ikke er sammen med ham.
På aftener hvor det ikke er mig der har puttet ham, er jeg nødt til at gå ind og se på ham mens han sover, ellers kan jeg ikke selv falde i søvn.
Før jeg blev mor kendte jeg ikke til kærlighed så dyb, ren og betingelsesløs.

Mit hjerte fryder sig ved tanken om, at jeg om godt et halvt år vil have to børn at elske.
Samtidig skælver jeg af rædsel for ikke at slå til, ikke have overskud nok. Kærligheden er jeg ikke i tvivl om, at der vil være nok af til dem begge. Men overskuddet bekymrer mig... Især fordi jeg de første måneder af babyens liv vil stå alene med begge børnene, mens deres far er i Afghanistan.
Min familie kommer til at se meget til mig i den tid tror jeg... godt den er både stor, kærlig og rummelig!


Dette indlæg skal ikke snydes for billeder af min store, snart toårige, dejlighed.