Tjah... man keder sig i hvert fald ikke, det har man slet ikke tid til!
Der gik Pyntesisse i mig allerede dagen før palmesøndag, så huset blev fyldt med forår, harer, kyllinger og gule blomster. Skønt med et friskt pust!
Jeg må så lige krybe til korset -det skulle jo være så populært at gøre netop i påsken- og indrømme, at julen har varet lige til påske denne gang. Et hurtigt blik på Menu stagerne og jeg måtte konstatere, at de stadig var fyldt med lærkekogler og glaskugler. Ups...
Efter denne tornado af nips blev opmærksomheden rettet mod udendørsarealerne.
Jeg nævnte i mit sidste indlæg, at Byggemand Bob var kommet på besøg og alle de målsætninger der blev sat i den forbindelse er nået.
Magnus har fået sandkasse og gyngestativ i gårdhaven.
Jeg har fået drivhus og glæder mig vildt og voldsomt til vi når hen i maj og jeg kan fylde det med planter, så vi i løbet af sommeren kan høste hjemmedyrkede grøntsager og desuden kan give vores barn den gave, at han ved at den slags gror på planter og ikke i Brugsen.
Ud over at pynte og bygge og selvfølgelig at være sammen med familien kan jeg også prale af, at vi har haft fornøjelsen af, at købe ny ovn. Som tidligere nævnt har den gamle taget livet af sig selv.
Når man så alligevel finder sig selv stående midt i Punkt1 kan det godt være lidt svært at holde fokus på det man kom efter...
for lige der på reolen nærmest disken stod der en drøm af funklende, blankpoleret stål med dimser og drejeknapper og alt i udstyr.
Med en sagte hvisken, som kun jeg kunne høre lød det fra den: "Kristina... kig på mig... rør ved mig... køb mig... tag mig med hjem..." og alle der kender mig ved, at jeg har rygrad som en kakaomælk, så det der med at sige "Det skal du ikke bestemme!" og så nøjes med at købe ovnen var ikke rigtigt en mulighed.
Derfor er jeg nu ejer af en aldeles pragtfuld røremaskine og jeg er ualmindeligt glad for den og glæder mig til at indvie den!
Det sidste billede skulle med bare for fornøjelsens skyld.
Magnus så en fiiiiin rød bil på vores tur i Kvickly i dag.
Mutti blev blanket af for en 10'er og afkommet fik en den fantastiske oplevelse, som sådan en hvad-nu-end-sådan-en-pengeslugende-djævel-hedder nu engang er, når man er barn.
Jeg husker stadig hvordan jeg gang på gang har anbragt min lille spidse barnenumse på en lignende indretning for godt og vel 20 år siden, så det skulle han da ikke snydes for!
Det er ikke meget man får for en 10'er nu om dage, for turen varede vel ca et minut, men at se hvordan lykken strålede ud af min lille skats øjne, mens han rev i rattet og råbte "vroom vroom!", kan slet ikke gøres op i penge!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar