baggrund

onsdag den 14. marts 2012

Kulør på tilværelsen

Af uddannelse er jeg farvehandler. Jeg kan i sagens natur rigtig godt lide farver, stort set alle farver faktisk.
Lige nu er der dog to af dem jeg er en anelse træt af:  Grå og militærgrøn.

Grå fordi himmelen har haft den farve lidt for længe, jeg trænger til mere himmelblå, mere solgul og mere forårsgrøn. Mere energi og mere varme simpelthen.

Militærgrøn fordi min elskede soldatermand er på øvelse langt pokker i vold nede i det sønderjyske og jeg savner ham.
Jeg drømte i nat, at han var hjemme som han plejer at være, så da jeg slog øjnene op og så en flad og ubrugt dyne -i nuancerne hvid, sand, lavendel og chokolade- havde jeg mest lyst til at lukke øjnene og igen forsvinde ind i hans arme i drømmen. En drøm farvet af min dybe, bourgognerøde kærlighed til manden i mit liv.

Et øjeblik senere blev min døs så afbrudt af lyden af en æblegrøn sut der klaskede mod gulvet i børneværelset, en lille hånd der klaskede mod væggen og en lille, sprød, stemme, frisk som morgendug, der med sit "moar!" løftede mit hjerte højere end 1.000 fuglestemmer ville kunne. Min Magnus, min smukke lille engel på jord, han farver min verden himmelblå og forårsgrøn og gør, at de grå skyer for så vidt kan rende mig noget så grusomt, jeg har min egen solstråle, som ikke kan dækkes af skyer.

Med sådan en kulørindsprøjtning er det pludselig ingen sag, at komme ud af fjerene på en grå og kold onsdag morgen, hvor pladsen ved siden af i sengen var alt for tom.


2 kommentarer:

  1. Som du kan skrive det! Du vitterlig maler med ordene! Smukt!

    SvarSlet
  2. Ja, farver er skønne.
    Men den grå kan jeg godt være enig med dig i at vi har set nok til nu!

    SvarSlet