Iiiih altså, hvor er der længe til....

Jeg er vel hvad man kan kategorisere som en julespasser, forstået på den måde, at jeg spasser fuldstændig ud lige omkring uge 42 hvor butikkerne begynder at sætte juleting på hylderne. Jeg føler mig som et barn i en slikbutik (eller mig selv i en slikbutik for den sags skyld) når jeg går rundt mellem reolerne som bugner af fine ting som glitrer og glimter og min indre Gollum sidder og gnider hænder og siger "my preeeeecious!" mens jeg tænker, at jeg vil have det hele!!
Det nyder Føtex som regel godt af, for nogen gange lader jeg jo Gollum få sin vilje.. bare lidt...
I år fik han mig overtalt for tidligt (den lumpne køter!) så jeg har i lidt over en uge siddet som på nåle, for der ligger så mange fiiiiiine ting og venter på at vi nærmer os første søndag i advent så jeg kan give los for trangen og lave en adventsdekoration. Der er stadig 9 dage til første søndag i advent. 9 dage er længe når man er utålmodig...
Min kære mand er af princip julehader, jeg tror det er en påtaget fiks idé lidt ligesom da man i 7. klasse bildte sig ind, at det var sejt at ryge. Vel var det ej! Det lugtede og smagte forfærdeligt, det gjorde ondt i lungerne og man blev nikotinskæv. Så meget for den oplevelse.. Tilbage til mandens fjendtlige indstilling til nisser og gran... Det er årsagen til, at jeg ikke bare giver den gas i bedste Gertrud Sand-stil, og så endda før tid, der skal jo også være plads til ham i vores fælles hjem.
Derfor bliver det listet ind lidt efter lidt, før han når at se sig om står der en engel hist og en snemand her og pludselig er det alligevel jul i det lille hjem.
Lige nu spinder min indre julenisse, som en stor doven kat henslængt på en sofapude efter voldsom indtagelse af Whiskas på pose, fordi jeg har snydt ham!
Der har for præcis en uge siden sneget sig lidt jul ind allerede og han har ikke opdaget det!
Krigen er begyndt! og igen i år regner jeg med at julen og jeg sejrer!

Julen der kom snigende...