Det nyder Føtex som regel godt af, for nogen gange lader jeg jo Gollum få sin vilje.. bare lidt...
I år fik han mig overtalt for tidligt (den lumpne køter!) så jeg har i lidt over en uge siddet som på nåle, for der ligger så mange fiiiiiine ting og venter på at vi nærmer os første søndag i advent så jeg kan give los for trangen og lave en adventsdekoration. Der er stadig 9 dage til første søndag i advent. 9 dage er længe når man er utålmodig...
Min kære mand er af princip julehader, jeg tror det er en påtaget fiks idé lidt ligesom da man i 7. klasse bildte sig ind, at det var sejt at ryge. Vel var det ej! Det lugtede og smagte forfærdeligt, det gjorde ondt i lungerne og man blev nikotinskæv. Så meget for den oplevelse.. Tilbage til mandens fjendtlige indstilling til nisser og gran... Det er årsagen til, at jeg ikke bare giver den gas i bedste Gertrud Sand-stil, og så endda før tid, der skal jo også være plads til ham i vores fælles hjem.
Derfor bliver det listet ind lidt efter lidt, før han når at se sig om står der en engel hist og en snemand her og pludselig er det alligevel jul i det lille hjem.
Lige nu spinder min indre julenisse, som en stor doven kat henslængt på en sofapude efter voldsom indtagelse af Whiskas på pose, fordi jeg har snydt ham!
Der har for præcis en uge siden sneget sig lidt jul ind allerede og han har ikke opdaget det!
Krigen er begyndt! og igen i år regner jeg med at julen og jeg sejrer!
![]() |
Julen der kom snigende... |
Det gode ved de kære mænd er, at de ikke helt forstår pynt! Så derfor har de ikke en kinamands chance for at skelne mellem konens nyeste pynte-trnd og reel julepynt!
SvarSletJeg siger; lad julen komme og lad den vare længe! Glæder mig til at se hvor meget du får sneget ind under dække af at være PYNT! ;)
Kh Sanna