2 down 6 to go...

...og når vi nu er ved det med fødselsdage... er der mon ved at snige sig et tema ind her? 3 blogindlæg i træk hvor emnet dukker op.
Nej det er ikke mig der er besat af emnet, der er bare ret mange fødselsdage her i marts.

I dag er det min mands.

35 år. Det slog mig da jeg vågnede i morges, at det er femte gang han har fødselsdag i den tid vi har været sammen.
Jeg føler mig velsignet over, at han har valgt, at det er mig han gerne vil vågne op sammen med, ikke bare på sine fødselsdage, men hver eneste morgen. Han er nemlig den eneste jeg selv har lyst til at vågne op sammen med hver eneste morgen.

Hvad er så mere oplagt end at glæde den man elsker med en overraskelse?

Efter eget udsagn forventer han ingen fejring, fordi vi i morgen skal ud at spise med nogle venner og mener, at hans gave lige så godt kan spares væk.
Alene tanken om at have fødselsdag uden en gave og en lille uskyldig lagkage er lige ved at få mig til at græde, så selvfølgelig er der både gave, flag og lagkage!