Gemalen kom hjem, klokken nåede 11 og vi sprang ud i bilen og fløj afsted ad Hovedvej 34.
Vi ankom i god tid til Obstetrisk Ambulatorium, beliggende ved Regionshospitalet Hernings afdeling N2, indgang C.
Der var masser af tid til, at Thomas kunne ryge en nervedulmende cigaret inden vi gik ind, endda helt uden stop-nu-med-at-ryge-kommentarer fra sin hustru, som egentlig synes, at det er en både dyr og temmelig ulækker vane.
Vi gik ind, tog elevatoren til plan 2 og blev mødt af en smilende receptionist, som tog imod mit navn hvorefter vi satte os i venterummet, udstyret med hver vores lettere lasede eksemplar af fire år gamle Illustreret Videnskab.
Mens vi ventede lærte jeg bl.a., noget om Det Døde Hav, noget om Saturns tredjestørste måne, Japetus og at kvinder lettere får blå mærker end mænd, fordi vores hud er tyndere og har en anden sammensætning af bl.a. fedt og kollagen. Så blev man så meget klogere...
Jeg blev revet ud af min egentlig ret interessante læsning om Japetus, da mit navn blev kaldt af en smilende sonograf, som viste os ind i undersøgelsesrum 3.
Hun fik min vandrejournal og jeg blev anvist at lægge mig på briksen.
Frem med flæsket og på med en stor klat gelé!
Så snart scanneren blev sat på min mave kunne vi på skærmen se vores baby, som tydeligvis var vokset godt siden sidst.
Som det allerførste viste sonograften os, at hjertet slog som det skulle. Straks slappede jeg af, på trods af blide puf om morgenen havde jeg stadig haft den der totalt irrationelle tanke: "Tænk nu hvis den er gået til grunde!"
I en halv time scannede hun.
Vi så arme og ben, hænder og fødder, der blev talt fingre og tæer.
Der blev målt på diverse knogler, hovedet og maven.
Vi så de forskellige dele af hjernen og alle kamre i hjertet, navlesnorens opbygning og gennemstrømning og vi så en hel masse andet og det hele var så fantastisk!
På et tidspunkt lå babyen så perfekt, at vi endda fik nogle ansigtstræk at se, selvom det ikke var i 3D!
Der var en smuk lille mund og en perfekt lille næsetip
Vi så moderkagen, som denne gang ligger fortil, det gav en glimrende forklaring på, at jeg tydeligst mærker liv nederst i maven, hvor moderkagen ikke dækker.
Efter intenst at have nydt synet af vores lille baby og jublende lykkelige have modtaget besked om, at alt så helt perfekt, sundt og normalt ud kom vi til det sidste store spørgsmål:
Dreng eller pige?
Sonografen fangede baby i et klassisk "kopimaskine shot". Vi så tydeligt de to lår og mellem dem....
....var der ikke det samme som sidst vi så en baby i den vinkel!
I stedet for en tissemand, som Magnus dengang viste frem med noget der mest af alt mindede om se-lige-hvad-jeg-har!-stolthed, kunne vi tydeligt se aftegningerne af tissemandens feminine modsætning.
Baby er en pige! Der er en lillesøster på vej og hendes mor er allerede begyndt at få forestillinger om tyl, glimmer og perler og alskens andre tøseting, som jeg allerede glæder mig til.
Næste udfordring bliver at finde et navn til hende, som vi begge kan lide og som passer sammen med både vores efternavn og med storebrors fornavn.
Der er da heldigvis stadig noget tid at løbe på hvad det angår...
Vil I se hende?
Stort tillykke med en velskabt prinsesse. Dejligt at alt er som det skal være, nu skal hun jo ''bare'' vokse sig stor og stærk. Glæder mig til at følge hende, når hun kommer til verden :-)
SvarSlet