En stille hyldest til en gammel fisker

Om 20 dage kunne min bedstefar være blevet 90 år, desværre mistede vi ham til langvarrig sygdom i november sidste år.
Min bedstefar var en stærk og retfærdig mand som levede sit liv ved og på Limfjorden. For mig lever han nu videre i den.
I går var en smuk dag og jeg benyttede den til at besøge ham de to steder jeg bedst føler jeg kan mærke hans tilstedeværelse. Ved fjorden og på kirkegården.
Jeg gjorde tillige hvad jeg kunne for, at tage et lille stykke af hans elskede Limfjord med op på kirkegården til ham, dette i form af en lille håndfuld hjertemuslingeskaller.
En stille hyldest til en gammel fisker, som altid vil være i mit hjerte...

Kan man få for meget jordbærsmag?

I dag er det d. 3. marts.

Det er min bedstemors fødselsdag og jeg fik ikke ringet til hende selvom det er hendes første fødselsdag efter hun er blevet enke.
Min samvittighed er sort som graven, selvom jeg godt ved, at hun helt sikkert ikke har været alene og at hun med garanti heller ikke er sur.
Der bliver rådet bod med bod på i morgen.

Apropos den dårlige samvittighed, så burde jeg også snart besøge Bedstefars gravsted igen.
Jeg "snakker med ham" flere gange ugentligt, men har ikke besøgt gravstedet siden jul.
Det må der også meget snart rådes bod på.

Det er noget sjovt noget det der familie... En samling mennesker, som man ikke selv har valgt, de er blevet valgt for en af noget større og så forventes det ligesom, at man elsker hinanden og får det hele til at fungere.
Heldigvis er jeg så privilegeret, at jeg slet ikke kan lade være med at elske min familie. Hvem der end har stykket den sammen har gjort et udmærket, om end lidt rodet, stykke arbejde.

At jeg ikke lige fik gjort min pligt som barnebarn i dag skyldes tre ting;

1.   At jeg i morges og formiddags havde den tvivlsomme ære, at være mor til verden sureste barn mens jeg havde flyvende travlt med alverdens ting. Hold nu op så arrig sådan en trolderik på 1½ år kan være...
Jeg gruer nogen gange for hvad fremtiden har i vente på den front, men han er vel ikke sin mors søn for ingenting.

2.   At vi var til en anden fødselsdag i familien i dag, min underskønne niece fejrede sin 4 års fødselsdag i dag.
Eftermiddagen bød på hygge i stor stil, hjemmebagte boller med dertilhørende varm kakao og kage i stride strømme. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har guffet så meget chokoladekage med jordbærcreme i mig uden at skamme mig bare en lille smule.

3.   At vi kort efter hjemkomsten fra børnefødselsdag fik besøg af et vennepar, som kom for at hjælpe os med at konsumere den goliath pizza der var til rest fra gårsdagens venskabelige invasion af vores lille hjem.

Pludselig var klokken ligesom bare for mange til at man kan tillade sig, at ringe til en ældre dame.

D. 3. marts 2012 har været en tæt pakket, men utroligt hyggelig dag men nu er mor her altså også brugt.
Det er snart to timer siden jeg sad med blytunge øjenlåg og tænkte "bliver det mon opdaget, hvis jeg bare lige så diskret sniger mig i seng nu?" så programmet fra nu af hedder noget i stil med dette:

1.  Overvind ubehaget for anden gang i dag og nedsvælg 400 ml klæg proteinshake med jordbærsmag  -hvad man dog ikke udsætter sig selv for, for at komme op på normalvægt igen, så det ikke gør ondt at sidde på en stol, ligge på siden at sove osv.

2.  Grundig tandbørstning for at rense munden for eftersmagen af 400 ml klæg proteinshake med jordbærsmag, div. søde kager og en velvoksen kød-med-kød-pizza

3.  Synkron dobbeltsaltomedskrueflikflakogekstrakrymmellanding i ægtesengen for øjeblikkeligt, at flå dynen op over hovedet og snorksove så længe som yndigt afkom tillader det.

Fortsat god weekend!

6 faste læsere hvoraf tilsyneladende ingen læser med...

Gad vide hvad forskellen så er på min blog og på en lille fedtet dagbog, du ved, den slags med Disney motiv og en hængelås, som kan åbnes med fingrene...
Hvad skal der mon til, for at nogen har lyst til at læse med?

Når der går Byggemand Bob i den...

Hej, jeg hedder Kristina og jeg bor på en byggeplads.

Sådan føles det i hvert fald lige for tiden. Min dagligdag er p.t. akkompagneret af lyden af hamre, banken og saven i én uendelighed og så med gipsstøv og savsmuld drysset på toppen.

Min kære mand har på en eller anden måde fundet en stor pose energi
(Del! Jeg ved du har!) og har med liv og sjæl kastet sig ud i;

1: at vælte væggen mellem vores stue og tidligere soveværelse, jøsses det gav plads!
2: at skære ca 1 m2 af trægulvet op for derefter at erstatte det med klinker.
3: at klistre yderligere 1 m2 klinker op på væggen
4: at male
5: at skære ikke bare ét men to store huller i væggen mellem køkkenet  og det tidligere soveværelse (nu nordenden af stuen)

...og der stopper det så heldigvis ikke...

Som den hurtige måske har regnet ud, så er vi ved, at gøre klar til at få installeret den fantastisk flotte brændeovn, som lige nu, iført plastic, står og troner på en halvpalle midt i stuen.

Entréen er fyldt med papkasser indeholdende div. dele af en skorsten, et pejsesæt og en super fed brændekurv i sort læder.

Dette forklarer til gengæld ikke de to huller i køkkenvæggen...
Forklaringen her er lys og luft. I hullerne skal der sættes vinduer. Venligst sponsoreret af min far, da han havde to stående, som alligevel bare skulle smides ud.

Jeg har i dag nydt min frokost, siddende ved enden af køkkenbordet med en meget uvant udsigt til de to smukke bøgetræer i vores have.

Jeg har i evigheder sukket efter forandringer og nu skal jeg da ellers svare for, at de er landet!
For at det ikke skal være løgn er der endda endnu en ting i vente.

Takket være QXL, som vi ellers aldrig har vovet os ind på før, så står der nu et egetræsbadekar og venter på, at blive installeret i vores badeværelse.
Prisen var så uforskammet lav, at jeg næsten ikke vil være bekendt at sætte den på skrift.

Dog ikke så lav, at jeg vil skamme mig over den, når jeg forhåbentlig inden alt for længe nedsænker mit luksuslegeme i varmt vand, toppet med lavendelduftende sæbeskum og lukker resten af verden ude af min bevidsthed i bare en halv time, for derefter at indtage min gyngestol med en god bog, mens jeg nyder varmen, skæret og den knitrende lyd fra brændeovnen sammen med et godt glas rødvin...
Oh søde lille luksus, kom til mig, du har været længe savnet!

Blaaarrggh

Mandag. Alene ordet emmer af en altgennemsyrende øvhed...

Hverdagen er landet og dagen bliver brugt på igen at forsøge, at få hjemmet til at ligne en artikel i Bo Bedre.
Jeg er nået til den konklusion, at BoBedre snyder.
Der må ligge kolossale dynger af hverdagsrod bagved kameraet!
Af en eller anden grund, så ligger der altid lige et eller andet og griner sejrsstolt mens det tænker "Ha! Hun så mig ikke!" Fra min plads i gyngestolen kan jeg lige nu se en fjernbetjening, en bog og en mobiloplader, som tror de har vundet slaget.
Hvis jeg sidder her længe nok kan det være de selv kravler på plads... Jeg mistænker, at dagplejen når at lukke for i dag inden det sker...

Den tidligere omtalte julestemning har været på besøg, men stak af igen med mudderet klaskende op ad ryggen.
Det på trods af, at jeg kan se på afkommets pakkekalender, at juleaften nærmer sig med stormskridt.
De forrædderiske små tøjklemmer iklædt hjerter pyntet med glimmer, påskrevet numre og nydeligt trukket på snor, nu kun halvt fyldt med gaver, minder mig om alt det vi endnu ikke har nået, som skal på plads inden jul.

De sidste julegaver skal købes, vores bidrag til mandelgavepuljen skal købes, alt snavsetøjet skal vaskes, så gemalen, i sin fem-minutter-før-vi-skal-køre-påklædningskrise d. 24., ikke ender med at iføre sig noget krøllet og småplettet som lugter af en blanding af julefrokost og brugte sokker.
Sker det lander aben formentlig hos Lillemor, som da godt lige kunne have læst hans tanker, gravet lige præcis dét tøj frem og have vasket, strøget og stænket det med lavendelvand
  - Wow... spol tilbage! Lavendelvand...? Måske man skulle uddelegere vasketøjet, så der ikke sker ulykker... -
Der skal sendes julebreve, inden da skal der fremkaldes billeder , der skulle egentlig også laves konfekt og bages småkager, for det gør vel enhver anstændig husmor... eller hvad?
Der skal hygges med hygge på og der skal 117 ting, som af en eller anden grund ikke lige gør sig selv.

Mor er træt! Kan vi ikke lige trykke på pauseknappen, lade mig sove en uges tid og send mig på wellness ophold på Skodsborg Kurhotel & Spa og så kan vi trykke på play igen, så skal jeg nok julespasse derudaf med 180 km/t.

Så blev det pludselig seriøst...

Nok en smuk dag på Højgård går på hæld og jeg ved slet ikke hvilket af flere emner jeg skal vælge til dagens blogindlæg!
Skal jeg skrive om, at vi langt om længe er ved, at få installeret fastbrændselsfyr?
Eller måske om hvordan jeg, med afkommet sikkert plantet foran 42" Traktor Tom, fremtryllede en helt fantastisk kartoffelsalat med en opskrift jeg selv fandt på?
Eller skal det handle om juleforberedelser og det, her i huset, nyopdagede fænomen Kærestejulekalender med parterapeutiske undertoner?
Jeg er ikke sikker... Alle tre emner begejstrer mig i ubeskrivelig grad!
Det "nye" fyr, fordi det vil betyde en økonomisk besparelse, som virkelig vil kunne mærkes denne vinter, hvor jeg stadig er uden job og betalingen af Magnus' dagpleje udmærket formår at dræne vores konto uden hjælp fra indkøb af træpiller...
Kartoffelsalaten, fordi jeg egentlig ikke har følt mig videre succesrig i køkkenet det sidste års tid. Der er det altid rart at få bekræftet, at jeg altså godt kan!
..og slutteligt de famøse kærestejulekalendere, fordi vi som så mange andre par nok er slemme til at glemme hinanden lidt i en travl tid.

Netop det, at pleje og passe på sit forhold er en ting, som fylder meget i min bevisthed lige for tiden.
Jeg synes, at rigtigt mange i min omgangskreds fortæller, at ægteskabsskuden sejler med knagende skrog og flossede sejl
Jeg har altid betragtet vores ægteskab som værende utroligt stærkt, men i disse fordømte krisetider kan der også lyde nogle brag her i huset.
Jeg har ingen forestilling om, at man helt kan undgå uenigheder, men jeg nægter stiltiende at se til mens vi bliver til et af den slags par, som Niels Hausgaard ind i mellem omtaler...

Så for ikke at ende som en anekdote i en lun vendelbos one-man show har jeg altså valgt, at købe de her julekalendere til os.
En af i dags opgaver lød på, at tilbringe aftenen i hinandens arme på sofaen. Jeg glæder mig allerede!

Enter Julestemning!

1. december kl 03.42
Mor vågner til lyden af barnegråd. Der er mørkt og koldt i soveværelset, så det frister ikke, at stikke stængerne udenfor dynens perfekte 37 grader. Arvingen i værelset ved siden af er dog temmelig ligeglad med denne betragtning.

1.december kl 03.50
Mor vender tilbage til sin stadig lune dyne efter, med hylende barn i favnen, at have gennemrodet gulv og tremmeseng for at finde vildfarne sutter. Arving atter anbragt i sengen med en sut i munden og en i hver hånd, trygt sovende.

1. december kl 04.20
Mor vågner til lyden af barnegråd. Hun priser sig lykkelig, da det går over igen inden hun når at liste tæerne udenfor føromtalte lune dyne.

1. december kl 06.15
Mor vågner til lyden af ægtemandens vækkeur. Konstaterer, at arvingen også er vågnet og står derfor op, mindre frisk og knapt så veludhvilet. Dagen starter med aflevering af sønnen hos en aldeles pragtfuld gæstedagplejer.

Udenfor er vejret, for at sige det mildt, jammerligt! Blæsten brøler og regnen siler ned ad vinduerne.
Der er ikke megen dreaming of a white christmas over det, men efter 2 vintre med snestorm fra midt i november er det egentlig også helt okay...
Julestemningen er måske ikke ude, men den kan hurtigt findes frem inde!
...først skal der dog lige ryddes en hulens masse grå hverdag af vejen...

Forhåbentlig er der mere jul at spore i mit næste indlæg.