Påsken i ord og billeder

Hvad laver man på Højgård når det er påske?
Tjah... man keder sig i hvert fald ikke, det har man slet ikke tid til!

Der gik Pyntesisse i mig allerede dagen før palmesøndag, så huset blev fyldt med forår, harer, kyllinger og gule blomster. Skønt med et friskt pust!
Jeg må så lige krybe til korset -det skulle jo være så populært at gøre netop i påsken- og indrømme, at julen har varet lige til påske denne gang. Et hurtigt blik på Menu stagerne og jeg måtte konstatere, at de stadig var fyldt med lærkekogler og glaskugler. Ups...

Efter denne tornado af nips blev opmærksomheden rettet mod udendørsarealerne.
Jeg nævnte i mit sidste indlæg, at Byggemand Bob var kommet på besøg og alle de målsætninger der blev sat i den forbindelse er nået.

Magnus har fået sandkasse og gyngestativ i gårdhaven.

Jeg har fået drivhus og glæder mig vildt og voldsomt til vi når hen i maj og jeg kan fylde det med planter, så vi i løbet af sommeren kan høste hjemmedyrkede grøntsager og desuden kan give vores barn den gave, at han ved at den slags gror på planter og ikke i Brugsen.

Ud over at pynte og bygge og selvfølgelig at være sammen med familien kan jeg også prale af, at vi har haft fornøjelsen af, at købe ny ovn. Som tidligere nævnt har den gamle taget livet af sig selv.

Når man så alligevel finder sig selv stående midt i Punkt1 kan det godt være lidt svært at holde fokus på det man kom efter...
for lige der på reolen nærmest disken stod der en drøm af funklende, blankpoleret stål med dimser og drejeknapper og alt i udstyr.
Med en sagte hvisken, som kun jeg kunne høre lød det fra den: "Kristina... kig på mig... rør ved mig... køb mig... tag mig med hjem..." og alle der kender mig ved, at jeg har rygrad som en kakaomælk, så det der med at sige "Det skal du ikke bestemme!" og så nøjes med at købe ovnen var ikke rigtigt en mulighed.
Derfor er jeg nu ejer af en aldeles pragtfuld røremaskine og jeg er ualmindeligt glad for den og glæder mig til at indvie den!

Det sidste billede skulle med bare for fornøjelsens skyld.
Magnus så en fiiiiin rød bil på vores tur i Kvickly i dag.

Mutti blev blanket af for en 10'er og afkommet fik en den fantastiske oplevelse, som sådan en hvad-nu-end-sådan-en-pengeslugende-djævel-hedder nu engang er, når man er barn.
Jeg husker stadig hvordan jeg gang på gang har anbragt min lille spidse barnenumse på en lignende indretning for godt og vel 20 år siden, så det skulle han da ikke snydes for!

Det er ikke meget man får for en 10'er nu om dage, for turen varede vel ca et minut, men at se hvordan lykken strålede ud af min lille skats øjne, mens han rev i rattet og råbte "vroom vroom!", kan slet ikke gøres op i penge!

Byggemand Bob flytter udenfor

Heps, han er her igen. Byggemand Bob med værktøjskasse og lille gul sikkerhedshjelm.
Han er blevet bidt af en gal påskekylling og er gået helt agurk ude i vores gårdsplads.
Den er nu ikke længere en gårdsplads men en aflukket gårdhave med plads til leg.

Lige nu er der i vores gårdhave et højbed, som skal flyttes til en anden plads engang i weekenden, et endnu ikke samlet drivhus, som forhåbentlig bliver samlet meget snart så jeg kan komme igang med at plante det til, et gyngestativ, som fylder meget mere end forventet og en sandkasse som venter på at blive samlet, fyldt op og indtaget af glad drengebarn.

Jeg ville elske at vise jer billeder af hele herligheden, men lige nu magter jeg simpelthen ikke, at slæbe mit byg-amok-med-barn-hjemme-fra-dagpleje-udmattede legeme ud af sofaen for at fotografere noget som helst.
Lad os bare aftale, at det kommer en anden dag.

Men nu ham der Byggemand Bob... Næste gang jeg ser ham skal jeg have spurgt ham, om det er ham der har slået min ovn ihjel.
Den er i hvert fald kortsluttet og vi skal derfor på jagt efter en ny når butikkerne igen åbner på lørdag. Mon ikke man skulle tage at indvie den med en ordentlig røvfuld hjemmebag når engang den bliver installeret? Det tror jeg da vist nok!

Folde-folde-folde...

Mutter her har endelig fået flyttet sit walk-in closet op på 1. sal.
I den anledning blev der selvfølgelig ryddet ud og ryddet op!
En hel affaldssæk blev proppet med tøj der enten var blevet for småt, for stort, for slidt eller for umoderne.
Det resulterede så i, at jeg faktisk ikke har alverden af tøj tilbage, men det må der jo så løbende rettes op på...
Til gengæld kan jeg ikke påstå, at jeg mangler tørklæder... ved en løselig optælling har jeg åbenbart næsten 30 af dem. Men man kan jo altid lige bruge et ekstra...
Uanset mængde -eller mangel på samme- så er jeg utroligt glad for endelig, at have fået bare lidt styr på kludene.

Forårsfornemmelser på Farmen

I dag har jeg ikke noget særligt budskab, men jeg vil gerne have lov at dele en smule forårsglæde med jer.

Min lille trold elsker at være ude og i går blev det endnu sjovere, da vi tog den seneste gave fra Farmor med udenfor.

Enjoy!

En idé har taget form og har bidt sig fast

Min søn har en stor nærfamilie, nogen af dem ser han ikke så tit og jeg har derfor længe haft den idé, at han skulle have en eller anden form for billedsamling. Men hvordan skulle det lige gøres?

Min første tanke var et fotoalbum, men i så fald ville det skulle vente til han bliver større, ellers ville albumet hurtigt blive til krøllet og tilsavlet konfetti.

Næste tanke var så en pegebog med egne billeder. Jeg fandt en hjemmeside hvor man kunne bestille sådan en djævel. Dog var siden nede indtil en fastsat dato. Da datoen oprandt blev siden ved med at være nede og efter et par måneder glemte jeg navnet på siden og kom også væk fra idéen.

Så kom en ny idé. En opslagstavle med billeder.
Denne idé gennemgik så en form for kreativ evolution en sen aftentime, hvor jeg sad og nørklede med lidt slægtsforskning -nej, jeg kan ikke finde ud af at vælge bare én hobby...
Jeg er nu nået frem til det (måske) endelige svar på hvordan Magnus' familiebilleder skal udfærdiges.

Et indrammet stamtræ med billeder! Næste store spørgsmål er så materialevalg, den må jeg lige i tænkeboks på... papir? stof? både og? noget helt andet?
Uanset hvad det ender med, så glæder jeg mig til det bliver færdigt.

Deadline for projektet: Det SKAL være færdigt inden min kære mand skal til Afghanistan næste år! Det skal være sådan, at han kan sige godnat til far selvom far ikke er hjemme.

Kulør på tilværelsen

Af uddannelse er jeg farvehandler. Jeg kan i sagens natur rigtig godt lide farver, stort set alle farver faktisk.

Lige nu er der dog to af dem jeg er en anelse træt af:  Grå og militærgrøn.

Grå fordi himmelen har haft den farve lidt for længe, jeg trænger til mere himmelblå, mere solgul og mere forårsgrøn. Mere energi og mere varme simpelthen.

Militærgrøn fordi min elskede soldatermand er på øvelse langt pokker i vold nede i det sønderjyske og jeg savner ham.

Jeg drømte i nat, at han var hjemme som han plejer at være, så da jeg slog øjnene op og så en flad og ubrugt dyne -i nuancerne hvid, sand, lavendel og chokolade- havde jeg mest lyst til at lukke øjnene og igen forsvinde ind i hans arme i drømmen. En drøm farvet af min dybe, bourgognerøde kærlighed til manden i mit liv.

Et øjeblik senere blev min døs så afbrudt af lyden af en æblegrøn sut der klaskede mod gulvet i børneværelset, en lille hånd der klaskede mod væggen og en lille, sprød, stemme, frisk som morgendug, der med sit "moar!" løftede mit hjerte højere end 1.000 fuglestemmer ville kunne. Min Magnus, min smukke lille engel på jord, han farver min verden himmelblå og forårsgrøn og gør, at de grå skyer for så vidt kan rende mig noget så grusomt, jeg har min egen solstråle, som ikke kan dækkes af skyer.

Med sådan en kulørindsprøjtning er det pludselig ingen sag, at komme ud af fjerene på en grå og kold onsdag morgen, hvor pladsen ved siden af i sengen var alt for tom.

2 down 6 to go...

...og når vi nu er ved det med fødselsdage... er der mon ved at snige sig et tema ind her? 3 blogindlæg i træk hvor emnet dukker op.
Nej det er ikke mig der er besat af emnet, der er bare ret mange fødselsdage her i marts.

I dag er det min mands.

35 år. Det slog mig da jeg vågnede i morges, at det er femte gang han har fødselsdag i den tid vi har været sammen.
Jeg føler mig velsignet over, at han har valgt, at det er mig han gerne vil vågne op sammen med, ikke bare på sine fødselsdage, men hver eneste morgen. Han er nemlig den eneste jeg selv har lyst til at vågne op sammen med hver eneste morgen.

Hvad er så mere oplagt end at glæde den man elsker med en overraskelse?

Efter eget udsagn forventer han ingen fejring, fordi vi i morgen skal ud at spise med nogle venner og mener, at hans gave lige så godt kan spares væk.
Alene tanken om at have fødselsdag uden en gave og en lille uskyldig lagkage er lige ved at få mig til at græde, så selvfølgelig er der både gave, flag og lagkage!